Call center employees answering questions
Skat & Økonomiaugust 12, 2022

Ny bogføringslov – sådan påvirkes din virksomhed

Lige nu behandles et lovforslag til en ny bogføringslov. Ifølge planen bliver lovforslaget vedtaget til sommer, og allerede den 1. januar 2023 forventes de første dele af loven at træde i kraft og dermed påvirke udbydere af bogførings- og andre administrative ydelser samt andre virksomheder. I denne artikel opsummerer vi de vigtigste ændringer og deler Wolters Kluwers eksperters tanker om det nye lovforslag. 

Baggrunden for den foreslåede lovændring er Folketingets beslutning om at skærpe kravene til regnskabspligtige virksomheder for at begrænse mulighederne for svindel. Dette ligger inden for rammerne af en udredning, der er knyttet til Nordic Smart Government. Et nordisk initiativ, som har til formål at skabe en fælles, ny og innovativ procedure for den måde hvorpå, virksomheder formidler deres oplysninger. Målet er at øge kontrollen samt reducere administration og fejl i forbindelse med afgivelse af oplysninger.

For at være forberedt på, når den nye bogføringslov træder i kraft den 1. januar 2023, er det vigtigt allerede nu at sætte sig ind i de nye krav, som lovændringen medfører. Ikke mindst for tidligt at kunne afdække, hvordan det påvirker præcis din virksomhed, men også hvilke ændringer det medfører, hvad angår dine rutiner og bogføringssystemer.

Krav til digital bogføring

Den største forskel sammenlignet med tidligere er kravet om digitaliseringen af bogføringsarbejdet. I lovforslaget står der skrevet, at alle virksomheder med en omsætning på over 300.000 kr. skal opbevare deres regnskabsmaterialer og sikkerhedskopier digitalt. 

Denne ændring vil påvirke forskellige virksomheder i forskellig grad. For dem, der endnu ikke er kommet langt i deres digitaliseringsrejse eller ikke har bestemte rutiner for, hvordan det løbende bogføringsarbejde skal ske, venter der store udfordringer. 

”I dag arbejder de fleste virksomheder digitalt i en eller anden udstrækning. I den forbindelse bliver de største udfordringer, at alle virksomheder skal gennemgå og tilpasse deres rutiner. Mindre virksomheder, som i dag ikke har en revisor, forventes også at få svært ved at leve op til de nye krav”, fortæller Per Skalshøi, Lead Technology Product Manager, hos Wolters Kluwer, der tidligere har arbejdet som revisor.

For at kunne overholde kravene i den nye bogføringslov, skal alle bilag gemmes digitalt med en klar reference til posten i bogholderiet. Der er også krav om ekstern opbevaring af sikkerhedskopier af både bilag og bogholderi. Det øger behovet for klarere rutiner og et centralt, digitalt bogføringssystem.

”Det fremgår af lovforslaget, at dette er et grundlæggende krav, som de fleste kan efterleve i mindre skala gennem scanning indtil den 1. januar 2023. På sigt skal alle dog blive mere digitale. Ellers bliver det kompliceret med administration og dokumentation, når alt, som i dag findes på papir, skal digitaliseres”, fortsætter Per. 

Strammere krav til registrering og øgede kontrolmuligheder for Erhvervsstyrelsen

I det nye lovforslag skal alle bogføringstransaktioner skal være registreret inden for 10 dage. Dog med undtagelse af meget små virksomheder. Formålet er at reducere tidsfristen mellem transaktion og registrering for derved at minimere risikoen for, at regnskabsmateriale ”overses” eller ”forsvinder”. 

Dette kan også ses som et resultat af den øgede kontrolmulighed, som Folketinget ifølge forslaget vil give Erhvervsstyrelsen. I lovforslaget står, at Erhvervsstyrelsen med kort varsel skal have ret til at gennemføre målrettede kontroller ved mistanke om overtrædelser. Det gælder særligt nystartede virksomheder og dem, der har valgt ikke at have en revisor, dog kan kontrolindsatsen også omfatte andre virksomheder. 

Efter høring hos told- og skatteforvaltningen vil Erhvervsstyrelsen formulere mere detaljerede regler. Det vil også medføre tydeligere forudsætninger, både omkring digitale bogføringssystemer og særlige betingelser for individuelle virksomheder og brancher.

Successiv ændring fra 1.1.2023

Selvom loven træder i kraft den 1. januar 2023, vil den blive indført successivt. Lovforslaget indeholder intet nyt om, hvad der skal dokumenteres. Den store forskel er hvordan. Her vil regler og retningslinjer udarbejdet af Erhvervsstyrelsen være vejledende.

”Lovændringen vil formentlig først slå helt igennem i 2026/2027”, siger Per Skalshøi. 

En naturlig følge af udviklingen – i branchen og digitalt

De forslag, som nu ligger til grund for den nye bogføringslov, kan ses som en naturlig følge af udviklingen i Danmark de seneste år. Det mener Carsten Rosenvinge, som har mangeårig erfaring med bogføring og revision og i dag arbejder som Lead Technology Product Manager hos Wolters Kluwer.

”Det er almindeligt kendt, at der både er specifikke brancheudfordringer og rene bedragerier. Lovændringen er en mulighed, som fører mange gode ting med sig. Det er også naturligt at anvende moderne teknologi til at løse problemerne.” 

Digitalisering er en central del af det nye lovforslag ligesom udviklingen inden for regnskabsbranchen. Det sætter fokus på en række spørgsmål, der er vigtige at stille sig selv for at være velforberedt: ”Hvordan kan vi udvikle vores digitale arbejdsmetoder? Hvilken systemstøtte kræves til bl.a. regnskab og fakturahåndtering? Og hvordan kan vi sikre god kontrol og efterlevelse?”   

Du finder yderligere information om lovforslaget og Erhvervsstyrelsens arbejde her:

Se alle vores løsninger
Innovative cloudløsninger 
Back To Top