Skat & Økonominovember 13, 2024

KYC, AML og hvidvask af penge

Know Your Costumer (KYC) og Anti-Money Laundering (AML)

Hvidvaskloven kræver, at du har tilstrækkeligt kendskab til kundens forretningsmodel og det reelle ejerskab. Har du ikke det, kan det føre til store bøder eller forretningsforbud. I de senere år er flere tilfælde af hvidvaskning af penge blevet fremhævet. Her kan du læse mere om, hvilke brancher der er berørt, og hvad der kræves af dig, der håndterer økonomi og transaktioner for virksomheder og enkeltpersoner.

Kundekendskab for at undgå hvidvask

Hvad er kundekendskab (KYC) og hvorfor er det vigtigt?

Omkring 68 mia. danske kroner hvidvaskes hvert år i Danmark ifølge rapporten Den Nationale Vurdering af Hvidvask 2022 , som er udarbejdet af Hvidvasksekretariatet - Danmarks Finansielle Efterretningsenhed. Det er enorme summer hvert år. Det betyder, at der er stor risiko for, at virksomheder, revisorer, bogholdere, banker og flere andre aktører bliver udnyttet til at konvertere sorte penge til en del af det retsøkonomiske system.

Ifølge den nye hvidvasklov skal virksomheder have et godt kundekendskab og indføre foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask. Med andre ord skal din virksomhed eller organisation have et godt kendskab til dine kunder og deres forretning. Jo højere risiko for at der foregår noget kriminelt, jo mere omfattende foranstaltninger skal virksomheden indføre for at undgå, at de bruges til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Hvad skal du vide om hvidvaskloven?

Hvad indebærer hvidvaskloven?

  • Hvidvaskloven (2024:807) er baseret på EU's hvidvaskdirektiv.
  • Loven er baseret på anbefalinger fra den mellemstatslige organisation FATF (Financial Action Task Force).
  • Alle aktiviteter i den finansielle sektor, såsom banker og regnskabs- og revisionsfirmaer, er ansvarlige for at overholde direktiverne.
  • Erhvervsstyrelsen er ansvarlige for kontrollen af revisionsfirmaerne.
  • Mistanke om kriminel aktivitet indberettes til Hvidvasksekretariatet.

Forpligtelser i forbindelse med regnskabs- og revisionsaktiviteter

  • Generel risikovurdering.
  • Kundekendskab.
  • Indberet formodede afvigelser til Hvidvasksekretariatet, via portalen GoAML.
  • Design af retningslinjer. 
  • Sørg for, at personalet får den rette oplæring og information indenfor emnet.

Overvågning af hvidvask af penge

Hvad betyder hvidvaskloven for dig?

Der er flere forskellige myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med regnskabskonsulenter, skatterådgivere, ejendomsmæglere og andre udbydere af tjenesteydelser til virksomheder. Finanstilsynet sikrer, at pengeinstitutter, forsikringsselskaber, valutavekslingsvirksomheder og lignende organisationer overholder loven og relevante regler, herunder EU-forordninger om pengeoverførsler og finansielle sanktioner. 

Forskellige brancher og deres fagfolk påvirkes i varierende grad. Alle skal foretage en risikovurdering for at sikre, at deres specifikke produkt eller tjeneste ikke bruges til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Jo højere risiko, jo mere handling er påkrævet. Så hvordan gør man det? Blandt andet ved at have procedurer og retningslinjer for kundekendskab, risikovurdering og rapportering på plads. Disse procedurer skal være dokumenterede og designet til at håndtere og mindske de risici, virksomheden har identificeret.

Hvilke brancher er underlagt af Hvidvaskloven?​

Flere brancher er omfattet af hvidvaskloven. Mange ved, at fagfolk i banker, finansieringsselskaber, regnskab og revision er omfattet af hvidvaskloven. Men færre mennesker ved, at det også påvirker mæglere, advokater, ejendomsbranchen, forsikringsbranchen, leasingbranchen og andre.

Roller omfattet af hvidvaskloven

  • Revisorer og regnskabskonsulenter 
  • Advokater og advokatfirmaer 
  • Forsikringsselskaber og pensionsselskaber 
  • Ejendomsmæglere og ejendomsadministratorer 
  • Banker og finansieringsselskaber 
  • Leasingselskaber 
  • Spiludbydere 
  • Valutavekslingsvirksomheder

Hvidvasklovens krav til revisionsbranchen

Digitale værktøjer til KYC og hvidvask

Arbejdet med kundekendskabsprocedurer har tidligere skullet udføres manuelt. I de senere år er der dog lanceret en række digitale værktøjer på markedet for at lette arbejdet med KYC. Der er flere fordele ved at bruge digitale løsninger i arbejdet med KYC og AML. En moderne KYC-løsning kan f.eks. hente oplysninger fra flere forskellige troværdige kilder såsom CVR-registeret, PEP-lister og internationale sanktionslister. Kunden kan derefter verificere, at oplysningerne er korrekte med MitID. Dette sparer både tid og energi.

Det kan føles grænseoverskridende at stille spørgsmål om reelt ejerskab, PEP-lister og hvidvask af penge overfor en kunde. Disse situationer kan dog undviges ved hjælp af en digital KYC-løsning, som udføre disse kontroller automatisk ved at indhente oplysninger fra relevante registre og databaser.

Mange tror, at øgede krav til overholdelse af lovgivningen og stigende kompleksitet i reglerne tager meget tid væk fra andre, mere værdiskabende, opgaver. Men samtidig med at kravene stiger, kan de nye digitale løsninger understøtte disse processer.

Vi har fulgt udviklingen nøje og er stolte af at kunne tilbyde en egenudviklet løsning, der kan hjælpe vores kunder med deres kundekendskab og indsats mod hvidvask af penge. Når det drejer sig om disse emner er compliance ekstremt vigtigt. Her er der brug for komplette værktøjer, ikke forenklede løsninger. Konsekvenserne for dem, der ikke lever op til kravene, kan betyde store bøder, eller at man helt må stoppe sin virksomhed,
Mikkel Toftlund, Produkt Chef for Capego KYC hos Wolters Kluwer Danmark.

Hvordan gør Capego KYC dit arbejde lettere?

Automatisk indsamling

Oplysninger om reelle ejere, tegningsberettigede og PEP-lister hentes automatisk fra CVR-registeret, Skat, Folkeregisteret m.fl.

Oversigt over kundeprocesser

At holde styr på status for dine KYC-rapporter giver dig kontrol. Se, hvilke sager der er åbne, afventende, besvarede og lukkede.


Oversigt over individuelle risici
Du kan vælge at få et overblik over den fulde KYC/AML-proces for hele kundeporteføljen, eller du kan se nærmere på en specifik kunde.

Alle typer af virksomheder

Capego KYC fungerer for enhver virksomhedstype. Effektivt kundekendskab for enkeltmandsvirksomheder, aktieselskaber, fonde, kommuner, foreninger og privatpersoner. 

Overvågning af ændringer

Baseret på kundens risikoniveau giver Capego KYC automatisk besked, når virksomhedsoplysningerne ændres, eller når risikovurderingen skal fornyes.

Filtrér efter risikoniveau

Overblik over kundeporteføljen giver dig mulighed for at følge og evaluere situationen. Filtrer efter kunde- eller opgavetype, og håndter de mest kritiske situationer.

Generel risikovurdering

En række spørgsmål, der hjælper organisationen med at sikre, at alle nøgleelementer er inkluderet i den overordnede risikovurdering, og som hjælper med at opdatere risikovurderingen årligt.

Automatiske kontroller

Capego KYC udfører løbende automatiske kontroller og sender notifikationer om kommende opgaver, så den kundeansvarlige hos virksomheden ikke behøver at tænke på det.

Se, hvordan vores KYC-program fungerer

KYC DK Product Video
Vil du vide mere om Capego KYC?
Kom i kontakt med vores sælgere ved at udfylde formularen.

Ofte stillede spørgsmål om hvidvaskloven og KYC

  • Hvad er hvidvask af penge?
    De fleste har sikkert hørt om, eller set i tv-serier, hvordan penge fra narkohandel, skatteunddragelse eller andre former for svindel "hvidvaskes" for at blive returneret til den lovlige økonomi. Uanset om det er Amira Smajic fra TV2 dokumentaren, Den Sorte Svane, eller din lokale frisør, handler hvidvask af penge om at skjule forbindelsen mellem kriminalitet og penge eller andre aktiver.
  • Hvem er omfattet af hvidvaskloven?
    Flere brancher er omfattet af hvidvaskloven. De fleste er klar over, at fagfolk, der arbejder inden for bank, finans, regnskab og revision er omfattet af hvidvaskloven. Det er dog færre der ved, at hvidvaskloven blandt andet også omfatter jurister, ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og leasingfirmaer. 
  • Hvad er kundekendskab (KYC) og hvorfor er det vigtigt?
    Hvert år hvidvaskes milliarder af kroner i det danske finansielle system. Det betyder, at der er risiko for at virksomheder, bogholdere, revisorer, banker og flere andre aktører bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Af denne grund kræver hvidvaskloven, at virksomheder har gode kundekendskabsprocedurer og foranstaltninger til at forhindre hvidvask af penge. Med andre ord skal du som virksomhed have et godt kendskab til dine kunder og deres forretning. Jo højere risiko, jo mere omfattende foranstaltninger skal din virksomhed indføre for at undgå, at blive misbrugt til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
  • Hvad er finansiering af terrorisme?
    Finansiering af terrorisme betyder, at en person støtter terrorisme økonomisk ved at indsamle, tilvejebringe eller modtage penge eller anden ejendom, der er tiltænkt finansiering af terrorisme.
  • Hvad betyder hvidvaskloven for dig?
    Hvidvaskloven har til formål at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Det betyder, at du som virksomhed skal legitimere og risikovurdere dine kunder, og underrette Hvidvasksekretariatet, hvis du har mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Du har således visse forpligtigelser i forbindelse med hvidvaskloven, hvor en KYC-løsning, som Capego KYC, kan forenkle arbejdet med kundekendskabsprocedurer og risikovurderinger. 
  • Hvad er er risikovurdering?
    Du skal foretage en risikovurdering for at sikre, at de produkter og tjenester, du tilbyder, ikke kan bruges til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme ved at dokumentere, regelmæssigt evaluere og opdatere den generelle risikovurdering mindst én gang om året.
  • Hvad skal du tage højde for når du foretager en risikovurdering?
    For at opnå kundekendskab og udarbejde en risikovurdering for din kunde skal du blandt andet tage højde for kundens forretning, ejerstrukturen, hvor din kunde opererer (højrisikolande), transaktionsstrømme, og eventuel kontanthandel. Du kan læse mere om dette i Erhvervsstyrelsens publikation ‘Sådan vurderer du din virksomheds risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering’.
  • Digitale værktøjer til KYC
    En digital KYC-løsning, såsom Capego KYC, kan lette arbejdet med at verificere identiteten af dine kunder og vurdere deres risikoniveau. Processen med at identificere reelle ejere, screene dine kunder og reelle ejere mod PEP- og sanktionslister og sletning af personoplysninger i henhold til hvidvaskloven automatiseres, hvilket frigør tid til andre kerneopgaver og forbedrer effektiviteten.
Back To Top